Privatliv. Dine Oplysninger. Din Tillid.

Vores forpligtelse overfor dig

Du er kernen i alt, hvad vi foretager os. Vores mål er at opretholde din tillid og tiltro til os ved at behandle dine personlige oplysninger med respekt og ved at give dig kontrollen over dem.

Det er vigtigt, at du ved, hvilke personlige oplysninger Ticketmaster Danmark A/S (herefter ”vi” eller ”Ticketmaster Danmark A/S”) indsamler om dig, og hvordan vi bruger dem.

Vi har gjort vores bedste for at gøre vores forklaringer korte og letforståelige. Men hvis du ønsker at modtage yderligere informationer, eller hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver gennem de kontaktoplysninger, der er anført i afsnittet ”Kontakt” nedenfor.

Hvis vi foretager større ændringer i vores privatlivspolitik, skal vi nok informere dig. Hvis det er nødvendigt, vil vi også bede om din accept af ændringerne.

Vores privatlivsgaranti

Hvis du ser vores video, får du mere at vide om vores dedikerede indsats for at opretholde din tillid.

Privatlivspolitik

Vores privatlivspolitik er skrevet med dig i tankerne. Hvordan politikken gælder for dig, vil afhænge af den måde, du interagerer med os på. Hvis du f.eks.:

  1. Køber en billet hos os, benytter vi de oplysninger, du giver til os, til at opfylde både vores og Eventpartnernes forpligtelser over for dig ved levering af denne ydelse, og i den udstrækning dette tillades, at holde dig opdateret med andre events, som du måtte være interesseret i, og
  2. Når du kigger på vores hjemmesider, benytter vi cookies til at tilpasse din oplevelse og forhåbentlig give dig en god oplevelse.

Dine valg og rettigheder i enhver situation forklares mere detaljeret nedenfor. Klik på ikonerne for at få flere informationer eller rul ned for at læse hele politikken.

Hvilke oplysninger vi har & hvor vi har fået dem fra

Vi indsamler og lagrer forskellige typer af oplysninger om dig, når du opretter en konto, køber billetter, kontakter os og anvender vores hjemmesider, apps og sociale medier.

Læs mere

Hvordan vi benytter dine oplysninger & hvorfor

Vi indsamler og benytter dine oplysninger til mange formål, som f.eks. til at kunne få dig ind til de arrangementer, du kan lide, til at dele nyheder med dig, til markedsføringsformål og hvad der i øvrigt kræves ifølge lovgivningen.

Læs mere

Hvem Deler Vi Dine Oplysninger Med & Hvorfor

Vi deler dine oplysninger med Eventpartneren/erne – så som kunstneren, arrangøren, pladeselskabet, holdet eller spillestedet – og med andre tredjeparter, der er involveret i levering af ydelsen.

Læs mere

Dine Valg & Rettigheder

Du kan blandt andet vælge, om du ønsker at modtage markedsføringsmateriale fra os. Du har også ret til at få adgang til de oplysninger, som vi har om dig.

Læs mere

Vi Passer På Dine Oplysninger

Vi tager hele tiden foranstaltninger for at sikre, at dine oplysninger er beskyttede og for at slette dem på en sikker måde, når vi ikke længere har brug for dem.

Læs mere

Kontakt Os

Hvis du har spørgsmål eller feedback vedrørende denne politik eller den måde, hvorpå vi behandler dine oplysninger, må du endelig kontakte os.

Læs mere

Hvilke oplysninger vi har & hvor vi har fået dem fra

  • Når du opretter en konto, køber en billet eller en ven overfører en billet til dig, indsamler vi dine oplysninger, som, afhængigt af den ydelse vi leverer, kan inkludere dine kontakt- og faktureringsoplysninger.
  • Når du benytter vores hjemmesider eller apps, indsamler vi oplysninger om f.eks. den browser og den enhed, du benytter, din IP-adresse, din lokation, hvilken hjemmeside du kom fra, og hvad du benyttede eller ikke benyttede vores hjemmeside/app til, eller den hjemmeside du besøgte, efter du forlod os. Du kan læse mere om, hvordan vi indsamler disse oplysninger i vores Cookiepolitik.
  • Når du benytter en funktion på vores hjemmeside eller apps til sociale medier og lægger informationer på sociale medie-platforme, vil det sociale medie dele disse oplysninger om dig med os.
  • Hvis du har krav til adgangsforholdene, vil vi sørge for, at du får den bedste oplevelse, når du deltager i et arrangement. For at gøre dette, er vi nødt til at indsamle informationer om dine behov (hvilket kan inkludere at du sender os mentale eller fysiske sundhedsoplysninger).
  • I de få tilfælde hvor vi indsamler personlige oplysninger om børn, sørger vi altid for at indhente forældresamtykke, og vi indsamler kun oplysningerne til de formål, der er specificeret, når vi indsamler oplysningerne.
  • Vi benytter leverandører, som sammenligner geodemografiske oplysninger, som hjælper os til at kunne individualisere vores ydelser til dig. Hvis du foretrækker, at vi ikke gør dette, kan du læse afsnittet om "Dine Valg & Rettigheder" nedenfor.

Hvordan vi benytter dine oplysninger & hvorfor

  1. Til opfyldelse af vores aftale med dig

    Vi benytter dine oplysninger, når du indgår en aftale med os (for eksempel ved køb af merchandise eller en billet), så vi kan:

    • behandle din ordre
    • modtage betaling, og
    • levere kundeserviceydelser til dig.
  2. Til vores legitime forretningsinteresser
    • At foretage markedsundersøgelser og –analyser, som hjælper til at forbedre og tilpasse vores produkter og ydelser.
    • Til markedsføringsformål, medmindre dit samtykke kræves for at foretage sådan markedsføring (se afsnit 3 nedenfor).
    • At sende kundeservice e-mails inkl. bookingbekræftelser og påmindelser om events.
    • At forhindre og kunne påvise ulovlige handlinger for at beskytte og håndhæve vores juridiske rettigheder eller i øvrigt som påkrævet ifølge lovgivningen. For eksempel for at sikre, at billetter havner i hænderne på rigtige fans. I denne forbindelse kan vi anvende dine oplysninger til at forhindre, at billetter handles på det sorte marked, at vores immaterielle rettigheder misbruges (f.eks. vores eller vores Eventpartners varemærker), for at forhindre bedrageri eller anden kriminalitet.
    • Til at garantere sikkerheden for dine og Eventpartneres aktiviteter.
    • Til at oprette en profil om dig for at kunne personalisere vores service overfor dig. Hvis du f.eks. køber billetter til popkoncerter, og du har afgivet samtykke til at modtage vores markedsføringsmateriale, vil vi informere dig om lignende popkoncerter, som du måske kunne være interesseret i.
    • Om dine personaliseringsindstillinger

      Vi kan give dig mere af det, du godt kan lide, når vi kender dig bedre. For at sikre, at vores meddelelser og vores hjemmeside er relevante for dig, opretter vi en brugerprofil med de informationer, vi har om dig, og om hvordan du benytter vores tjenester.

      Hvordan fravælger man personaliseringsindstillinger

      Du skal blot fravælge "Tillad personalisering" i dine kontoindstillinger. Vi stopper med enhver personalisering og benytter kun dine oplysninger til nødvendige tjenester så som screening for bedrageri og sortbørshandel – og til forsalg til "Verificerede Fans". Hvis du ikke har en konto, kan du kontakte os for at fravælge personalisering.

      Hvad sker der, hvis du fravælger personalisering?

      Vi vil ikke længere benytte dine oplysninger til at vurdere, hvad du kunne være interesseret i. Det betyder, at du ikke vil modtage personlige anbefalinger, og de nyhedsbreve, du abonnerer på, vil være generiske (hvis du har bedt om at modtage beskeder om specifikke kunstnere eller spillesteder, vil du dog stadig modtage disse). Vi vil stadig foretage profilering i de tilfælde, det er nødvendigt for at kunne levere ydelserne til dig, f.eks. til screening af bedrageri, og hvis du specifikt anmoder os om at gøre det, f.eks. i forbindelse med forsalg til "Verificerede Fans".

      Er et fravalg af personalisering det samme som at fravælge cookies?

      Nej, det er 2 forskellige ting. Du kan kontrollere dine cookies-indstillinger ved hjælp af vores værktøj for cookies-samtykke . Læs mere herom i vores Cookiepolitik.

  3. I de tilfælde du har afgivet samtykke
    • Til at sende dig informationer og tilbud vedrørende kommende events, produkter og ydelser – enten via e-mail, push-beskeder eller meddelelser via internettet, SMS eller på sociale medieplatforme. Du kan til enhver tid ændre dine markedsføringspræferencer. Læs mere herom i afsnittet om "Dine Valg & Rettigheder" nedenfor.
    • Til at levere ydelser til dig baseret på din placering, såsom gennem vores apps, som giver dig mulighed for at se dig selv på et kort, så vi kan bruge din placering til at sende dig push-beskeder om, hvad der sker i nærheden af dig.
    • Til at kunne levere tilpasset markedsføring og reklamemeddelelser på vores hjemmeside og i vores apps (få flere informationer herom i vores Cookiepolitik.)
    • Til at kunne behandle dine helbredsoplysninger for at kunne efterkomme dine krav til adgangsforholdene, hvor dette specifikt kræves, og hvor udtrykkeligt samtykke er givet hertil.

Hvem Deler Vi Dine Oplysninger Med & Hvorfor

  • Med andre Live Nation Entertainment selskaber, som leverer ydelser til os så som markedsføring, profilering, rapportering og teknisk support.
  • Vores tredjeparts serviceleverandører (også betegnet databehandlere) så som cloud computing leverandører, som leverer it- infrastrukturen, hvorpå vores produkter og systemer er opbygget.
  • Vi kan dele dine oplysninger med vores Eventpartnere, så de kan gennemføre et event eller til andre formål som beskrevet i deres privatlivspolitikker. Vi angiver altid navnet på Eventpartnere, når du køber en billet, og du får muligheden for at abonnere på at modtage markedsføringsmateriale fra dem.
  • Tredjepartner, som leverer produkter og ydelser til dig (f.eks. billetforsikring eller merchandise), så de kan behandle og gennemføre dine ordrer.
  • Offentlige myndigheder eller lignende organer, hvor dette tillades eller kræves i henhold til lovgivningen.
  • Efterfølgere til hele eller dele af vores virksomhed.

Dine Valg & Rettigheder

Dine Valg

I de tilfælde du har givet os samtykke, kan du trække det tilbage igen ved at gøre følgende.

  • For at stoppe med at modtage vores markedsføringsmateriale, kan du ændre dine præferencer i din profil ved at følge instruktionerne for at afmelde, som er beskrevet i de e-mails, vi sender dig, eller du kan kontakte os, så vi kan gøre det for dig.
  • For at fravælge brugen af cookies og sporingsværktøjer, bedes du læse vores Cookiepolitik.
  • For at fravælge lokationssporing og push-meddelelser kan du ændre indstillingerne på din enhed eller slå lokationstjenester fra. For at stoppe push-beskeder, skal du ændre indstillinger i din browser.
  • Hvis du ikke ønsker, at vi foretager personalisering, kan du ændre præferencerne i din konto. Hvis denne mulighed ikke er tilgængelig for dig, kan du kontakte os, så vi kan gøre det for dig.

Dine rettigheder

Du har rettighederne over, hvordan dine personlige oplysninger benyttes, dette gælder bl.a.:

  • Retten til at protestere mod vores behandling af dine oplysninger.
  • Retten til at anmode om, at dine oplysninger slettes eller at yderlige brug forhindres.
  • Retten til at modtage en kopi af de oplysninger, vi har gemt om dig.
  • Retten til at rette, ændre eller opdatere de oplysninger, du har givet os (hvis du har en profil hos os, kan du også gøre det selv ved at logge på og opdatere dine oplysninger).
  • Retten til bestride en automatiseret beslutning, vi foretager om dig. En automatiseret beslutning er en beslutning, som tages uden, at mennesker involveres, og som har juridiske konsekvenser (f.eks. undersøgelse af kreditforhold). Vi foretager typisk ikke automatiserede beslutninger, men hvis vi gør, vil vi oplyse om, at en sådan beslutning er foretaget.

For at udøve ovestående rettigheder skal du udfylde dette skema. Vær opmærksom på, at selvom vi nøje vil vurdere hver enkel anmodning, vi modtager, kan dine rettigheder være forskellige afhængigt af din bopæl, og vi er ikke altid forpligtede til at efterkomme din anmodning. Hvis dette er tilfældet, vil vi forklare dig hvorfor.

Vi Passer På Dine Oplysninger

Vi har taget sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine oplysninger. De sikkerhedsforanstaltninger, vi benytter, vil afhænge af den type oplysninger, som indsamles.

Vi gemmer kun dine oplysninger i den periode, som det kræves for at kunne levere de ydelser, du ønsker, og til de formål, som er beskrevet i denne Privatlivspolitik og til andre juridiske formål, hvortil vi er forpligtede til at gemme oplysningerne. Vi sletter dine oplysninger på en sikker måde, når de ikke længere er nødvendige til disse formål i henhold til vores selskabspolitik.

Som en del af en verdensomspændende koncern er vi afhængige af fælles ydelser, hvoraf nogle er lokaliseret uden for Europa. Når verdenskendte kunstnere turnerer, kan dine oplysninger blive overført til andre lande, for at vi kan give dig en god oplevelse.

Når oplysninger overføres på denne måde, findes der strenge regler for at sikre, at dine oplysninger stadig i høj grad er beskyttet. I disse tilfælde sørger vi for, at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger er truffet. Hvis dine oplysninger overføres til et land uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, benytter vi de mekanismer, som er beskrevet nedenfor.

  • EU-kommissionens Godkendte Standardkontraktbestemmelser
  • EU/US Privacy Shield
  • Bindende Virksomhedssregler
  • Bindende Virksomhedsregler for databehandlere

Hvis du vil have flere informationer eller ønsker at modtage en kopi af relevant dokumentation, bedes du kontakte os.

Kontakt Os

Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller til vores håndtering af personlige oplysninger, er vores Persondatakontor, herunder vores Persondatarådgiver, klar til at hjælpe dig: privacy@ticketmaster.dk

Du kan også kontakte Datatilsynet, men vi vil opfordre dig til at lade os forsøge at hjælpe dig først.