Din browser er ikke understøttet. For at kunne benytte dette website skal du bruge en af de browsere, der er understøttet: Chrome, Firefox, Safari, Edge.
Vis indhold

14. marts 2026 / Forum

Vi Elsker 80erne billetter

Events

3 Resultater

Danmark

3 arrangementer

Om

80'er-legender fester i Forum: OneTwo genforenes og får selskab af Kim Wilde og Nik Kershaw

Den velkendte stemning fra Vi Elsker-festerne - nu med fantastisk 80’er-musik: Vi Elsker 80’erne, 14. marts 2026 i Forum i København

Hit-årtiet 1980’erne indtager Forum den 14. marts 2026 med en helt utrolig, nostalgisk lørdag, når folkene bag Vi Elsker samler nogle af Danmarks - og Europas - absolut største hitmagere fra 80’erne.

Det er nemlig lykkedes at overtale de fabelagtige sangerinder Cæcilie Norby og Nina Forsberg til en gendannelse af 80’er-hitbandet OneTwo – og så kommer endnu to legender til København, nemlig engelske Kim Wilde og Nik Kershaw.

Det vilde 80’er Line Up den 14. marts tæller blandt andre også Back to Back og Maria Bramsen (Ray De Ohh/Tøsedrengene).
Der er en stor aften i vente …

Riffi Haddaoui siger: 

- 80’erne har så meget at byde på, og vi synes, at der mangler en fest og måske på længere sigt en festival i København, der hylder de originale 80’er-legender. Personligt glæder jeg mig usigeligt meget til det, der skal ske den 14. marts 2026.

OneTwo står bag en perlerække af hits. Bandet blev dannet i 1985 og gruppens debutalbum, der udkom i maj 1986, indeholdt kæmpe hits som Billy Boy, Midt i en drøm og Smukke Anna.
Debutalbummet solgte 130.000 eksemplarer, hvilket gjorde albummet til det bedst sælgende debutalbum i 1980'erne.
Succesen blev ikke mindre med opfølgningsalbummet Hvide Løgne, der solgte 140.000 eksemplarer og indeholdt storhittet "Den bedste tid".

Det er 18 år siden, OneTwo sidst spillede koncerter. I 2025 har de fået en revival med sangen “igen & igen” (Gobs), der i skrivende stund ligger nr. 3 på Top50 i Danmark.

Hverken Kim Wilde eller Nik Kershaw behøver større introduktioner, men lad os forsøge alligevel.

Kim Wilde: Med flere end ti top-10 hits falder ørehængerne som perler på en snor: Kim debuterede i 1981 med Kids in America, som blev nummer to på den engelske singlehitliste. Siden fulgte et hav af succes-udgivelser som You Keep Me Hangin' On, If I Can’t Have You, Cambodia, You Came, Chequered Love, Four letter Word og View From a Bridge.

Nik Kershaw: Med storhits som Wouldn’t It Be Good, The Riddle og I Won’t Let The Sun Go Down On Me, er Nik Kershaw for en hel generation en kæmpe del af ungdommens soundtrack.

Han er sanger, sangskriver og producer og debuterede som solist i 1983 med singlen Wouldn’t It Be Good.  Kershaw kombinerede melodisk pop med en gennemproduceret lyd og en karakteristisk vokal. Hans debutalbum "Human Racing" (1984) indeholdt store hits, og samme år fulgte albummet "The Riddle" med hits som "Wide Boy" og "Don Quixote". Han optrådte også ved Live Aid-koncerten i 1985.

Sæt bare playlisterne på nu og start din egen for-fest. Du kan takke os senere ...