Din browser er ikke understøttet. For at kunne benytte dette website skal du bruge en af de browsere, der er understøttet: Chrome, Firefox, Safari, Edge.
Vis indhold

Rock/Pop

Rigmor billetter

Events

1 Resultater

Danmark

Der er ingen kommende events i Danmark

Der er andre tilgængelige events herunder

International Events

1 arrangementer

Galleri

Om

Rebelsk musik der kribler i huden

Rigmor er lyden af en ungdom der har fået nok, og som hvileløst prøver at finde ud af, hvordan man er til, både i forhold til andre, men også til sig selv. Bandet skriver deres tekster ud fra egne livserfaringer, hvilket skaber et nærvær der virkelig kan mærkes.

“Vi håber, at musikken sætter sig fast hos lytteren - på den gode måde, hvor det kribler lidt i huden” fortæller bandet.

Kvartetten inspireres blandt andet af Michael Strunge og hans smukke og ungdomsoprørske digte, hvilket eksempelvis høres på sangen “Plasticsolen”, som faktisk er en omskrivning af Strunges digt af samme navn. Dette rebelske tekstunivers går hånd i hånd med en melankolsk lyd af en støjet guitar og tunge trommer. Stensikkert er det, at musikken giver genlyd i gaderne, så man ikke er i tvivl om, at ungdomsånden fra Strunges tid stadig er yderst relevant i dag.

Projektet startede i 2018 på musikkonservatoriet i Århus, da Sarah Wichmann, Victor Sousa, Oliver Stewart og Lasse Lykke, skulle spille sammen til en koncertcafé. Men de fandt hurtigt ud af, at det var et projekt der skulle fortsætte. Siden har de sammen fundet deres lyd, og interesser.

 

Et navn man ikke undgår.

Der har siden 2018 været fart på for det fantastiske band, der allerede kort efter deres opstart optrådte på UHØRT i 2019. I 2020 udgav de deres anmelderroste debut-EP ‘Rebel’, som har sat endnu mere vind i sejlene for den aarhusianske kvartet. Siden da har Rigmor bevæget sig flittigt rundt på diverse danske musikscener, hvor de blandt andet har været på tour med Gurli Octavia, og de har derudover været spillet i rotation på P6 Beat.

Ydermere var sangen “Vægtløs” titelsangen til julekalenderen “Centrum” fra 2020. I 2022 kan du også se Rigmor i Vega den 28. april 2022!

Rigmor har altså store ting i vente, heriblandt debutalbummet “Glade blinde børn”, der udkommer 25. februar 2022.

Imens vi venter spændt på det næste fra Rigmor, kan vi i mellemtiden lytte til deres seneste udgivelse ‘Plasticsolen’, samt se den fantastiske video, til ‘Det er lige meget’ Som også udkom sammen med ‘Plasticsolen’.

5 spørgsmål til artisten:

Hvor startede jeres musikrejse?
Den startede i marts 2018 på musikkonservatoriet i Århus. Victor skulle spille en koncertcafé og havde i den forbindelse spurgt vi andre, om vi ville spille med. På det tidspunkt kendte vi ikke rigtig hinanden ud over Victor som fælles ven, men der var rigtig god kemi. Derfra fandt vi ret hurtigt ud af, at vi gerne ville blive ved med at spille sammen, og i januar 2019 tog vi for første gang i studiet for at indspille vores EP Rebel. Det var nok der, vi for alvor begyndte at arbejde seriøst med Rigmor.

 

Hvad inspirerer jer mest, når I laver musik?
Hinanden. Vi bruger rigtig meget tid i øvelokalet på at skrive og arrangere sammen. Fire hoveder tænker bedre end ét. Og så er vi meget inspireret af vores egne liv, fortællingerne og perspektiverne i sangene er vores egne. Det er det, der giver mest mening for os at skrive om.

Hvilken af jeres sange er I mest stolt af, og hvorfor?
Der er mange, som ligger vores hjerte nær, men i denne juletid er det nok især Vægtløs, som blev brugt som titelmelodi til julekalenderen Centrum sidste år. Det er vi meget stolte af. På vores efterårs-tour oplevede vi, at folk kunne synge med på den nogle af stederne - det var helt vildt.

Hvilken effekt ønsker I, at jeres musik har på jeres lyttere?
Vi håber selvfølgelig, vores musik taler til vores lyttere, og at de kan genkende det, vi skriver om. Vi håber, at musikken sætter sig fast hos lytteren - på den gode måde, hvor det kribler lidt i huden.

 

Hvilken dansk artist vil I helst sende en tak til, og hvorfor?
Vi vil gerne sende en tak til Savage Rose for at være en kæmpe inspiration. Tak for alt de har givet og til stadighed giver dansk musik.

Hvor drømmer I om at fremtiden bringer jer, og jeres musik hen?
Vi drømmer om vilde koncertoplevelser, at spille for et stort, engageret publikum, rejser og forhåbentlig en masse år, hvor vi får lov til at gøre det, vi brænder for.

Sted

Kort

VEGA, Enghavevej 40, 1674 København

Se kort(Åbner i en ny fane)

Tæt på

FAQ

Klik på "Find billetter" for at komme ind til selve købssiden. Du kan finde det øverst på denne side.
- Vælg antal billetter og prisniveau og klik på "Find billetter" eller brug den interaktive salsplan, hvis denne er tilgængelig, til at vælge de ønskede pladser.
- Bestillingen vil nu blive vist på skærmen, og du har 15 minutter til at bekræfte denne. Kontroller venligst dine pladser samt din bestilling. Bekræfter du ikke bestillingen inden for de 15 minutter, vil den blive slettet.
- Herefter logger du ind på din profil på Ticketmaster.dk (med mindre du allerede er logget ind) - eller opretter en ny profil, såfremt det er første gang, du køber billetter på Ticketmaster.dk.
- Vælg derefter leveringsmetode, indtast betalingsoplysninger og godkend retningslinjerne for køb. Når du har indtastet alle oplysninger, vil knappen "Bekræft køb" nederst på siden blive aktiv. Når du klikker på den, vil købet blive gennemført, og pengene bliver trukket på dit betalingskort.
- Din ordre er gennemført, når du ser en bekræftelse på skærmen. Efterfølgende sender vi også en bekræftelse til din e-mailadresse.

Det er muligt at købe handicap-/kørestolspladser til de fleste arrangementer. Disse billetter kan du købe ved at kontakte vores Servicecenter på tlf. 38481633.

Ticketmaster Danmark vil som en service i forbindelse med langt de fleste arrangementer være i stand til at udstede erstatningsbilletter, såfremt dine fysiske billetter ikke kommer frem, bortkommer eller er blevet beskadiget. Kontakt venligst vores Servicecenter på tlf. 38 48 16 30, såfremt du har behov for at få dine billetter erstattet. Det koster billetgebyret pr. billet + 50 kr. i administrationsomkostninger.

Ved udstedelse af erstatningsbilletter ugyldiggøres de oprindelige billetter. Når en udskrivning af erstatningsbilletter er gennemført, vil det desuden ikke være muligt at fortryde ordren.

Du kan opleve Rigmor i Vega den 28. april 2022! Find billetter via linket øverst på denne side.