Din browser er ikke understøttet. For at kunne benytte dette website skal du bruge en af de browsere, der er understøttet: Chrome, Firefox, Safari, Edge.
Vis indhold

Rock/Pop

Katy Perry billetter

Events

11 Resultater

Danmark

2 arrangementer

International Events

9 arrangementer

Om

Katy Perry kommer til Danmark!

Er du klar til parade af pophits i verdensklasse? Katy Perry besøger Royal Arena i København 19. oktober på sin The Lifetimes Tour – og fans kan glæde sig til et spektakulært liveshow, der dækker hele hendes karriere og byder på alle de største hits fra hendes million-sælgende albums.

Du har sikkert gået amok på dansegulvet til megahits som ”Firework”, ”Teenage Dream”, ”Hot n Cold”, ”I Kissed a Girl”, ”Roar”, ”Last Friday Night”, ”Dark Horse” og ”Swish Swish” – blot for at nævne nogle få.

Fællesnævneren for alle disse hits er den globale pop-superstjerne Katy Perry, der siden sin debut i 2008 har domineret hitlisterne og med over 115 milliarder streams og over 70 millioner solgte album, er en af de bedst sælgende musikartister i historien.

I september 2024 udgav Katy Perry sit syvende album ”143” – hendes første album siden 2020. I kølvandet på udgivelsen annoncerede den amerikanske popstjerne The Lifetimes Tour med datoer i Nordamerika, Australien og England. Nu løfter Katy Perry sløret for de europæiske datoer, heriblandt en dato i København, som bliver hendes eneste show i Skandinavien.

Sidst Katy Perry gæstede Danmark var tilbage i 2018, hvor hun imponerede publikum såvel som anmelderne i Royal Arena. Til efteråret er hun endelig tilbage og indtager samme arena med alle de store hits, nye sange og et imponerende liveshow, som popfans ikke vil gå glip af.