Hjælp med at bekæmpe automatiserede programmer

Vi gør alt, hvad vi kan, for at beskytte dig og vores website mod spam, virus, robotter m.v. Tryk på boksen "Jeg er ikke en robot" for at fortsætte dit billetkøb.

Der opstod en fejl. Prøv at refreshe siden.

Dine billetter er muligvis stadig tilgængelige. Tryk på knappen 'Hent igen' herunder og prøv igen.

Vegas Udvalgte 2017 - UDSOLGT/VENTELISTE

27 jan
2017
fre
20:30
Udsolgt

Enghavevej 40 1674 København V

Salgsperiode:
Start ons, 14/12/16 10:00
Slut fre, 27/01/17 20:30

Information

Information

Såfremt der ikke er flere ledige billetter kan du skrive dig på vores venteliste: TRYK HER.

Dørene åbnes 1 time før koncertstart.

Garderobeafgift kr. 25,-
Garderoben skal benyttes.

More info: www.vega.dk


Arrangør
VEGA Musikkens Hus, Enghavevej 40, 1674, København V, Danmark

Maks. antal billetter 10
  • A

    165,00 DKK

Alle priser er inkl. billetgebyr. Der kan dog blive tilføjet leveringsgebyr og kortgebyr i løbet af bestillingen.

Arrangements Information

Mød VEGAs Udvalgte – De seks nye navne som kommer til at præge musikåret 2017
VEGA præsenterer for syvende år i træk VEGAs Udvalgte. Årets kuld er det vi ser og hører som det bedste fra det danske vækstlag lige nu. De seks artister vi vurderer kommer til at fylde din radio og dit koncertprogram det kommende år. VEGAs Udvalgte har tidligere præsenteret MØ, CHINAH, Ulige Numre m.fl. og bliver i år landsdækkende med et show på Train i Aarhus.

Vi har udvalgt seks, nye bands, som vi mener kommer til at præge musikåret. Vi er stolte af tidligere at have præsenteret navne som CHINAH, MØ, Ulige Numre, Kwamie Liv, Anya, Karl William, Rangleklods og flere bands som VEGAs Udvalgte, der efterfølgende har slået igennem både på den nationale og internationale musikscene.

Årets program spænder bredt og bobler af høj kvalitet, drivkraft og potentiale.VEGAs Udvalgte-holdet 2017 er: School of X, Emil Kruse, Irah, DAVID44, Slowes og Nanna.B. I samarbejde med Train præsenterer vi den 26. januar VEGAs Udvalgte på Train i Aarhus. Den 27. januar spiller de seks artister i VEGA.

School of X – Drømmende pop flyder afsted over melankolske beats
MØ, Major Lazer, Reptile Youth og Soleima er nogle af de musikere, der nyder godt af Rasmus Littauers talenter som musiker og trommeslager. Han har altid komponeret, skrevet og produceret, både alene og i bands, og nu er der for alvor blevet taget fat på soloprojektet School of X. Den første single “Las Vegas” blev udsendt tidligere på året og svæver af sted med melankolske synthflader, eftertænksom tekst og en kælen saxofon.

Emil Kruse - Urban hiphop med original lyrik og elegante omkvæd
Emil Kruse har i flere forskellige konstellationer udgivet musik blandt andet i grimeduoen Sleng, som hyldede hjemstavnspoeten Dan Turell og den fælles hjemby, Vangede. Som soloartist under eget navn fokuserer Emil Kruse nu på mere urban hiphop kombineret med original lyrik og elegante omkvæd. Han udgav i efteråret ep’en Slumromantiker, der blev flot modtaget af anmelderne og sendte singlerne ”Hver dag” og ”Alt For Længe” i rotation på P3.

Irah – Grandiøs indiepop indkapslet i følsom minimalisme
Den københavnske trio Irah skaber deres helt egen sammensmeltning af alternativ pop, som finder inspiration i alt fra traditionel ceremoni-musik til moderne sangskrivning. Sangene formår i deres æteriske renhed at tage lytteren ind i et drømmende univers, hvor hverdagen forsvinder og noget altfavnende åbner sig. Lyt blot til singlerne ”Fast Travelling” og ”Mirroring” fra ep’en Into Dimensions. Forsanger Stine Grøns vokal er fokus for lydbilledet akkompagneret af hendes bandkollegaers intense synths og trommer.

DAVID44 - Tunge beats og eskapistisk electropop
Islandskfødte David Olafsson skaber bag kunstnernavnet DAVID44 melodiøs electropop, der leger med tunge synth- og housebeats. Førstesinglen ”Talk” handler om turde give slip og lade tingene gå sin gang. I videoen er sangeren tilbage på Island, hvor han kidnapper sig selv til en selvindsigtstur i det betagende landskab. Andensinglen ”Run” beskæftiger sig også med livets store valg om at begive sig ud i det ukendte. Begge singler har været i rotation hos P3.

Slowes - Organisk popinfusion af drømmende chill wave
Duoen Slowes, Jack Kilburn (vokal) og Anders Hamann (trommer), har siden 2015 produceret deres særlige blanding af organisk pop og drømmende chill wave. Med udtalt kærlighed til psykedelisk pop excellerer de to musikere i effektive klaverakkorder, der får hovedet til at tænke og beats, der får foden til at vippe. Singlen ”I Need You” har ramt over 95.000 afspilninger på Souncloud og er blevet spillet på BBCs Radio 1 og 6. I Danmark er de i rotation på P6 Beat og har allerede fået de første plays på P3.

Nanna.B – Los Angeles-beskinnet mix af R&B, soul og electro
Nanna.Bs særegne genremix af R&B, soul og electro har tiltrukket sig opmærksomhed i Los Angeles og sikret sangerinden en kontrakt med rapperen Anderson .Paak og hans managers label Powered by XYion. I 2016 udgav Nanna.B den selvproducerede ep LAPIS, som er en hyldest til kvindeligheden. Lyt til den nedbarberede single ”Beaches” eller “Where is the $$$” herfra. LAPIS er forløberen for et kommende album, som bl.a. Anderson .Paak og Mndsgn hjælper til med at producere.

Ordreoversigt

Ordreinformation

Du har ikke valgt billetter endnu
Antal billetter
Foretag ændringer til venstre
Billetter er ikke på hold endnu
Maks. antal billetter 10